Æresmedlemmer
Klubben har i årenes løb udnævnt 3 æresmedlemmer
1. Tonny og Hjørdis Nilling (2004) og i 2005
2. Egon og Hanne Lenskjold (tidligere D5 Skjold) og
3. Arne og Kirsten Nielsen (D52 Martha).
Begrundelse for udnævnelse af Tonny Nilling var bl.a. ”Nillings store engagement blandet med ihærdig og utrættelig indsats var afgørende for ”Drabant 30 projektet” og for at det lykkedes at få dannet en levedygtig klub.
Den ihærdige indsats er fortsat gennem mange år. Den var stærkt medvirkende til, at klubben blev et samlingspunkt for Drabant 30 sejlerne.
Ingen er gået forgæves til Nilling, der altid var parat med gode råd og hjælp. Mange nuværende og tidligere Drabant 30 sejlere taler stadig om det fællesskab og den gode udvikling, der var centreret om Nillings værft og værksted i de år, hvor mange af Drabant 30’erne blev bygget. Uden det fælleskab og den inspiration ville mange næppe have turdet binde an med bygningen af deres Drabant 30. Nilling var mere end nogen anden et synonym for Drabant 30”.
Desværre afgik Tonny Nilling i marts 2006 ved døden.
Egon og Hanne Lenskjold samt Arne og Kirsten Nielsen blev udnævnt til æresmedlemmer ved klubbens generalforsamling i Skærbæk i juni 2005.
De udpegede æresmedlemmer har til fulde levet op til nogle af de væsentligste ting, der skal være opfyldt:
- De har haft en afgørende indflydelse på klubbens tilblivelse og virke.
- De har gjort en stor indsats for udbredelse af kendskabet til Drabant 30 og
- De har haft en markant indflydelse på aktiviteterne i Drabant 30 klubben. Desuden
har de gennem årene været meget villige til at hjælpe andre medlemmer med gode råd om problemer og ”finurligheder” ved Drabant 30.









